Blæsten stopper fortsat færger

Se hvilke færgeafgange fra Nordjylland, som er aflyst søndag

Blæsevejret giver fortsat problemer for færgesejladsen til og fra Vendsyssel. Arkivfoto: Kurt Bering
Blæsevejret giver fortsat problemer for færgesejladsen til og fra Vendsyssel. Arkivfoto: Kurt Bering

Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:47

VENDSYSSEL: Det kraftige blæsevejr skaber fortsat problemer for færgerne, og både Color Line og Stena Line har aflyst færgeafgange søndag fra henholdsvis Hirtshals og Frederikshavn.

Color Line oplyser, at færgeafgangen fra Hirtshals søndag kl. kl. 12.15 til Kristiansand i Norge er aflyst på grund af vejret.

Det samme er afgangen fra Hirtshals kl. 12.45 til Larvik i Norge.

Desuden er færgeafgangene fra Hirtshals kl. 20.45 til Kristiansand og kl. 22.15 til Larvik udsat til mandag middag, også på grund af vejret.

Color Lines trafikinformation

Stena Line har aflyst en færgeafgang fra Frederikshavn søndag kl. 09.15 til Oslo.

Det er færgen Stena Saga, som ikke kan sejle på grund af blæsevejret.

Stena Lines trafikinformation

Også Fjord Line melder om aflyste færger mellem Norge og Danmark.

Afgangen fra Langesund i Norge søndag kl. 14.30 til Hirtshals er aflyst, og det samme er afgangen fra Stavanger søndag kl. 20 til Hirtshals.

Fjord Lines trafikinformation

Derimod melder hverken DSB eller Aalborg Lufthavn om forsinkelser eller aflysninger søndag morgen.

Aalborg Lufthavns trafikinformation

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden