Sæby

Bland jer udenom

EU:EU vil forsøge at skabe udvikling i Sæby, fortæller NORDJYSKE (28.1.). Hvad kommer det EU ved, hvordan der er i Sæby. Og hvem har givet EU fuldmagt til at blande sig i mere og mere, som den danske befolkning aldrig har sagt ja til. EU vil i samarbejde med Sæbys erhvervskontor og Frederikshavn Handelsskole indbyde erhvervsledere virksomhedsejere og andre med lidt kendskab til erhvervslivet og dets problemer et møde med kloge hoveder inden for EU for at få ideer frem om, hvordan man skaber udvikling i Sæby. Hvis EU holdt op med at blande sig, kunne der måske findes job inden for bl.a. social- og sundhedssektoren. Jeg håber, at det påtænkte møde vil medvirke til en dynamisk udvikling i Sæby. Desværre er min skepsis lidt for stor til, at jeg tror, at det fører til noget resultat, for EU har vist problemer nok at tage fat på i forvejen, så hvad med at løse dem først?