Blandet debut til Fruensgaard-brødre

Det blev til en pose med blandede bolcher, da de nordjyske boksetvillinger Kasper og Morten Fruensgaard fredag aften fik deres professionelle boksedebut, ved et stævne i Hvidovre.

Tvillingerne Morten og Kasper Fruensgaard fik hhv. sejr og uafgjort i deres professionelle boksedebut. Foto: Mette Nielsen

Tvillingerne Morten og Kasper Fruensgaard fik hhv. sejr og uafgjort i deres professionelle boksedebut. Foto: Mette Nielsen

Der var et syrligt drop til 25-årige Kasper Fruensgaard, da han var i ringen mod den to år yngre Aleksander Dunecs fra Letland. Efter de fire omgange besluttede to ud af de tre dommere, at kampen skulle dømmes uafgjort. De to dommere havde begge 38-38, mens den tredje dommer mente, at Fruensgaard vandt alle fire omgange og derfor gav ham sejren med 40-36. Knock-out-sejr til Morten Bedre gik det for tvillingebror, Morten Fruensgaard, der tidligere på aftenen fik sin debut mod Valerij Gubins - også fra Letland. Her fik Gubins en skade i armen under en slagudveksling, og han gik derfor i gulvet og var ikke i stand til at fortsætte kampen. Morten Fruensgaard blev derfor erklæret for vinder på knockout i 2. omgang.