Blandet komedie

Der skal en dejlig film til at få tårerne frem i den garvede anmelders øjenkrog. Og en dejlig film er "Spanglish" - eller "Næsten helt perfekt" som den er kommet til at hedde.' Sådan en, hvor der er en masse komedie og en masse varme - og så altså disse her ubetalelige mgulp-øjeblikke, hvor de tager én med paraderne nede. Det er først og fremmest stor professionalisme, der gør det. For historien er egentlig slet ikke så nem at sætte til livs. Hele vitsen er sprogproblemet mellem en amerikansk jetset-familie i San Franscisco og deres nye mexicanske hushjælp, der kun taler mexicansk - deraf originaltitlens "Span(nish-en)glish". For overhovedet at gøre det enorme etnisk-sociale problemkompleks til en komedie, skal der godt nok skabes en konstruktion af de kunstfærdige - men det lykkes. Her er vi ikke på besøg hos en desperat, brødløs, illegal flygtningefamilie der er parat til at sælge organer og døtre for at overleve. Det er langt mere harmonisk. Hushjælpen er vanvittigt smuk og eksotisk og indvandrer ikke af nød, men for at give sin datter en god chance. Det gåes der meget let hen over. Dramaet ligger hos den amerikanske familie, der er fuld af problemer, eksistentielle og luksus, overvægtig datter, neurotisk mor, konfliktsky far med farlig succes og fordrukken svigermor. Traumer og konflikter står på nakken af hinanden - og det er mere end selv en nok så sund og naturlig latino-kvinde kan løse. Tværtimod tilfører hun selv endnu flere. Kernehandlingen er kernefamilieproblemer og forældreroller, sidehandlingen er komplekset af spørgsmål omkring indvandring og sprog- og kulturforskelle, samt ikke mindst sociale forskelle. Og humordelen ligger i høj grad i netop sprog- og kulturforskellene. F. eks. er der en lang, ganske herlig scene, hvor den helt unge mexicanske datter må være tolk for sin mor, der skal skælde ud på den amerikanske familie, fordi de bare tager for givet, at de kan forkæle datteren (hende selv) ud over enhver rimelighed. Men det er også - på sin egen meget amerikanske måde - en ganske klog film om både ægteskabs- og generationsproblemer. Ikke mindst takket være Adam Sandler, der her er gledet ud af komikerrollen og over i en langt mere raffineret og vedkommende spilletone. Den spanske Almodóvar-skuespiller, Paz Vega, er den mexicanske hushjælp (hvorfor nu ikke finde en mexicansk skuespiller?), og Shelbie Bruce er meget, meget god som hendes datter. Téa Leoni er - effektivt og relevant - højspændt som hustruen og Cloris Leachman er meget fin som svigermor med flasken. Det er helt igennem en sympatisk, morsom og stedvis bevægende komedie, som trods sin lethed også giver indblik. "Næsten helt perfekt" Originaltitel: "Spanglish". USA 2004. Instruktør James L. Brooks. To timer, 11 minutter. Till. f. alle.