Blandet søndag for Løchte ved French Open

Frederik Løchte Nielsen spillede sig videre i herredouble, men missede kvartfinalen i mixeddouble.

Blandet søndag for Løchte ved French Open

Den danske tennisspiller Frederik Løchte Nielsen havde en blandet søndag ved grand slam-turneringen French Open.

Det begyndte godt, da den forsvarende Wimbledon-vinder i herredouble og hans bulgarske makker, Grigor Dimitrov, vandt det udsatte tredje sæt mod franske Jeremy Chardy og polakken Lukasz Kubot med 7-6. Dermed vandt de kampen 6-2, 6-7 og 7-6.

I anden runde venter nu Alexander Peya fra Østrig og Bruno Soares fra Brasilien. Det par er seedet nummer syv i turneringen.

Kort tid derefter var Frederik Løchte Nielsen tilbage på Court 2 for at spille anden runde i mixeddouble med Hsieh Su-Wei fra Taiwan.

Duoen missede en plads i kvartfinalen, da det blev til et nederlag på 4-6, 0-6 til pakistanske Aisam-Ul-Haq Qureshi og Cara Black fra Zimbabwe.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.