Blandingsvin fra Alsace

I Alsace skal druen normalt være nævnt på etiketten. Sådan er vinloven. Den giver dog mulighed for en enkelt undtagelse. Det er nemlig lovligt at blande vin, som er produceret på de anerkendte druer.

Traditionelt er producenterne ikke så glade for at markere en blanding på etiketten - det virker mindre fint, netop fordi den bedste vin altid har en drueangivelse. Så man finder på et eller andet navn, som lyder smukt. Hos Kuentz-Bas har man valgt ordet Signature (Mahlers Vinhandel, 49,75 kr.) Jeg kan godt lide blandingerne, fordi de er anderledes, og fordi man ofte går efter en ukompliceret, charmerende stil. Den passer fint til dagens lette ret. Vinen er valgt af Jørgen la Cour-Harbo, NORDJYSKEMediers vinmedarbejder