Film

Blandt talende kænguruer og pruttende kameler

film Kænguru Jack Livet kan være svært, når ens papfar er mafiaboss og ens største drøm er at få en skønhedssalon. Og man samtidig er en mand. Sådan er vilkårene for Charlie (Jerry O'Connell). Papfar er dog flink, og giver sønnike en salon. Papfar og også ond: Han forlanger 80 procent af overskudet i beskyttelsespenge. Eller på godt dansk: De kommer ikke helt godt ud af det med hinanden. Bedre bliver det ikke, da sønnike ved et uheld får slæbt stort set hele New Yorks politikorps med hen til papfars pakhus. Der hvor han gemmer alle sine tyvekoster, narko med mere. Papfar er sur. Men papfar har en idé. - Du kan få syndsforladelse, hvis du afleverer denne pakke til mr. Smith i Australien. Tror du, du kan klare det, spørger han. Det mener Charlie nok at han kan, og sammen med sin tykke negerven, Louis (Anthony Anderson), drager han down under. Pakken viser sig at indeholde 50.000$. Mr. Smith er lejemorder. Og pengene er betalingen for at slå Charlie og Louis ihjel. De er med andre ord sendt afsted for at betale deres egen lejemorder. Det er jo et festligt plot, og Kænguru Jack er også en festlig film. Der er masser af grin og plat humor undervejs. Filmens titel hentyder til den kænguru, som stjæler vores venners penge til lejemorderen. Der spilles jævnt og stereotypt på alle pladser. Der er meget tegnefilm over denne strimmel levende billeder, og i lange filmsekvenser taler vores kænguru da også direkte til kameraet. Når jeg fortæller, at filmen er spækket med grin, så er det altså ikke studentikos endsige sofistikeret humor. Det er mere på niveau med pruttende kameler og sådan noget. Til gengæld kommer vi ikke uden om, at det er svært at lade være med at grine, for der er vitterligt gode og overraskende gags undervejs. Så den kan sagtens anbefales på den dum, regnfuld sommerdag. Ikke som en intellektuel oplevelse. Men som plat underholdning. Max Melgaardmax.melgaard@nordjyske.dk "Kænguru Jack" (Kangaroo Jack). USA. Instr: Davind McNally. 89 minutter. Danmarkspremiere.