Blenstrup fortsat ubesejret

Med en sejr på 7-1 over Nøvling efter 2-0 ved pausen er Blenstrups fodboldherrer i serie 5 stadig ubesejret. Det var en kamp, hvor Blenstrup dominerede fra start til slut, og holdet viste igen gode takter med godt fodboldspil, og især var spillet ud over fløjene rigtig godt, og de unge spillere på holdet viste igen deres værd for holdet, hvor Mads Holmgaard og Jacob Christensen var de toneangivende. Målscorere for Blenstrup blev Jacob Christensen og Karsten Lund hver 2, Mads Holmgaard, Karsten Simonsen og Per Knudsen hver 1.