Skolelukninger

Blenstrup indtog byrådssalen

Omkring 40 borgere fra Blenstrup indtog torsdag aften byrådssalen og brugte spørgetiden fuldt ud

Det er langt fra første gang, at borgerne i Blenstrup forsøger at råbe politikerne op i kampen for at rede byens skole fra lukning. Her et billede fra byens alternative 1. maj-arrangement tidligere på året. Arkivfoto: Torben Hansen

Det er langt fra første gang, at borgerne i Blenstrup forsøger at råbe politikerne op i kampen for at rede byens skole fra lukning. Her et billede fra byens alternative 1. maj-arrangement tidligere på året. Arkivfoto: Torben Hansen

At de var fra Blenstrup overlod de ikke til politikernes fantasi at regne ud. Det stod sort på hvidt på deres medbragte t-shirts med ordene: Blenstrup - godt sted at bo. Skolen i Blenstrup er sammen med skolerne i Ravnkilde og Hellum lukningstruede i forbindelse med skolestrukturdebatten i Rebild Kommune. Inden byrådsmødet havde politikerne holdt temamøde om sagen og i næste uge skal børne- og ungdomsudvalget komme med en indstilling til byrådet om skolernes fremtid, som byrådet endeligt kan tage stilling til på byrådsmødet 13. oktober. Spørgsmålene stod i kø På vegne af lokalrådet i Blenstrup stillede Carsten Uhrenholt en række spørgsmål om blandt andet de økonomiske konsekvenser for Rebild Kommune, hvis børn fra Blenstrup Skole valgte Fjellerad Skole i Aalborg Kommune i stedet for en skole i Rebild, hvis Blenstrup Skole ender med at blive lukket. Udvalgsformand Anders Norup (V) havde set spørgsmålene på forhånd, og svarede efter bedste evne. Om borgerne i Blenstrup så fik brugbare svar er tvivlsomt, men de fik i hvert fald sat Blenstrup Skole på kortet en sidste gang inden de afgørende politiske beslutninger om skolestrukturen træffes i de kommende uger.