Blenstrup tabte 4-2 til Gistrup

Fodboldkampen i serie 5 mellem Blenstrup og LKB, Gistrup, blev vundet af Gistrup med 4-2 efter 3-1 ved pausen.

Blenstrup lagde ellers godt ud og kom foran med 1-0, men blot 10 sekunder senere lå bolden i Blenstrups net, og Gistrup scorede to yderligere mål inden for 10 minutter. I anden halvleg kom Blenstrup bedre med i kampen og fik også reduceret til 3-2. Så sendte Blenstrup flere folk frem for at score, men desværre scorede Gistrup på en kontra. Målscorere for Blenstrup blev Morten Jensen og Jacob Christensen.