Aalborg

Blev slået og faldt bevidstløs om

Søndag formiddag anmeldte 26-årig mand, at han var blevet overfaldet

Foto: Michael Koch

Foto: Michael Koch

AALBORG:Søndag formiddag henvendte en 26-årig mand fra Aalborg sig til Nordjyllands Politi og anmeldte, at han var blevet slået ned natten til søndag.

- Han fortalte, at han havde været i Jomfru Ane Gade, og blev slået ned bagfra, da han gik på Frederikstorv ved 1-2-tiden. Han faldt bevidstløs om, fortæller vagtchef Per Jørgensen fra Nordjyllands Politi.

Den 26-årige mand var, ifølge vagtchefen, hævet ved tindingen, hvor slaget var faldet.

- Da han kom til sig selv, konstaterede han, at han var frarøvet en grøn herrejakke af mærket ”Samsøe”, en iPhone 5S med sort cover, hvorpå der bagpå står ”Flyt verden” og en sort kasket af mærket ”Obey”, siger Per Jørgensen.

Nordjyllands Politi hører gerne fra eventuelle vidner på telefon 114.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden