Blik mod ny horisonter

Svend Christensen ville gå som havnedirektør som 60-årig, men en licitation kom i vejen. Nu har han overladt udviklingen af ”Danmarks bedst planlagte havn” til en anden for selv at få styr på OL’s historie

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Alt ma­te­ria­le sam­let si­den dren­ge­åre­ne skal bru­ges som bag­grund for et op­slags­værk på net­tet og mås­ke bø­ger om OL - som der er alt for få af på dansk, fast­slår han.

AALBORG:Det var uden vemod, da Svend Christensen torsdag for sidste gang som havnedirektør gik ud gennem glasdøren i Aalborg Havns hovedkontor. - Jeg er ikke sådan skruet sammen. Jeg ser sådan på det, at nu åbner der sig nye muligheder, siger Svend Christensen. Som direktør for Aalborg Havn siden 1990 og dermed en central person i nogle af de mest gennemgribende ændringer i havnens historie er arbejdet kommet i første række. Svend Christensens helt store interesse, en hobby - som han selv erkender må forekomme mange noget speciel - har levet i skyggen af en travl hverdag. Men nu skal hobbyen ud i lyset. - Fra jeg var knægt, har jeg været bidt af OL, og jeg har gennem årene samlet masser af materiale, fortæller Svend Christensen. OL fra Melbourne 10 år gammel sad han midt om natten for at høre Gunnar Nu Hansens 10 minutters radio direkte fra Melbourne, hvor Poul Elstrøm vandt sin tredje guldmedalje, og alle tiders største danske løbetalent, Gunnar Nielsen, kvalificerede sig til finalen. - Desværre blev han syg inden finalen, siger Svend Christensen. Sammen med sin søn Ole Ravn, der er adjunkt på Aalborg Universitet, planlægger han at lave en dansk olympisk encyklopædi på nettet. - Og så måske skrive en bog om emnet, siger den tidligere havnedirektør, der mener, at der findes alt for lidt dansk litteratur om emnet. - Bortset fra mindre pamfletter skal vi helt tilbage til Gunnar Nu’s bog om München i 1992 for at finde noget, siger Christensen, der blandt andet bygger sin fascination af OL på den kendsgerning, at verdens storbyer står i kø for at få lov til at bruge de 100 milliarder kroner, det koster at være vært. Licitation om Grønland - OL er altså noget af virkelig betydning, hvilket understreges af de gange legene er brugt storpolitisk, siger Svend Christensen, der meget mod sin natur blev forsinket, hvad angår sine egne OL-planer. Egentlig havde han planlagt at gå som 60-årig, men licitationen om rollen som basishavn for sejladsen på Grønland kom i vejen, idet hjemmestyret som noget nyt for et par år siden ønskede en licitation mellem Aalborg, Århus og Esbjerg om hvem der fremover skulle være basishavn for Grønlandstrafikken. Som konsekvens deraf blev direktørskiftet udsat til nu, hvor han er tæt på de 61. - Jeg ville ikke løbe af pladsen midt i det hele, da jeg mente, jeg kunne gøre en forskel, siger Svend Christensen, der erkender, at man i Aalborg var lidt forbandet over, at man ikke som tidligere kunne forhandle sig til rette. - Omvendt må vi, nu vi har vundet, sige, at det har styrket vores position, at vores priser og serviceydelser er afprøvet ved en regelret licitation, siger den fratrådte havnedirektør, som med netop den afrunding kan se sin karriere i Aalborg som en fuldført cirkel, idet han som nyuddannet akademiingeniør og nyansat ved Aalborg Havn 1. januar 1971 kom til at deltage i projekteringen af en ny basishavn for statsinstitutionen Den Kongelige Grønlandske Handel. Udgangspunktet for det nye kajareal var et stort bassin udgravet i forbindelse med støbningen af elementerne til Limfjordstunnelen. Fremsyn i 60’erne Med Grønlandshavnen som udgangspunkt har Østhavnen år for år udviklet sig. Samtidig er havneaktiviteterne i byens kerne gradvist blevet lukket ned og arealer solgt fra. Et forløb, der har ændret oplevelsen af, hvad en havn er. - Der er ikke meget Osvald Helmuth-romantik over en moderne havn. I dag handler det om effektivitet og forretning, konstaterer Svend Christensen, der nok er ydmyg over at være fakkelbærer i 1000 års havnehistorie, men som samtidig mener, at det er fremtidens pejlemærker, der skal styres efter. I den forbindelse er det ham en stor personlig tilfredsstillelse, at Aalborg Havn i dag med de af alle instanser godkendte planer for Østhavnens udvikling står med, hvad han kalder Danmarks bedst planlagte havneområde. - Vi skal være taknemmelige for, at man i havneregi i 60’erne var så fremsynede, at man begyndte at opkøbe arealerne øst for Aalborg. Dermed har vi undgået, sådan som det er sket for andre havnebyer at stå med en havn spærret inde af bebyggelse med de miljøproblemer, det giver, siger han. Samtidig finder han det yderst positivt, at havnen er i stand til at overlade store arealer helt og holdent til Aalborgs udvikling med de muligheder, det giver for at etablere en sammenhængende bebyggelsesplan ud mod fjorden. Til glæde for alle - Det er meget spændende at følge de planer, der er for havnefronten fra broen og østpå. Det tegner rigtig godt og til glæde for alle, lyder det fra Svend Christensen. Ikke bare på det fysiske plan, men også organisatorisk og økonomisk har Svend Christensen som direktør været central deltager i en omfattende omkalfatring at Aalborg Havn. Samme år, som han tiltrådte som direktør - i 1990 - løsnede en ny havnelov trafikministeriets stramme styring af de danske havne. - Den lokale kommunale forvaltning havde udelukkende til opgave at bygge kajanlæg og stå for udlejning, men takster og det forretningsmæssige blev styret centralt, fortæller han. Med den nye havnelov blev takster og investeringer overladt til det kommunale havneudvalg. - Og skridt for skridt udviklede vi os fra at være en offentlig forvaltning til en forretning, siger han. Et stort og afgørende skridt i den forbindelse blev taget, da nok en ny havnelov 1. januar 2000 liberaliserede havnedriften yderligere. Tiden som et havneudvalg i kommunalt regi var slut, fremover skulle havnene leve som selvstændige aktieselskaber. Aalborg Havn var aktieselskab fra 1. dag, og siden har man i organisationen arbejdet hen imod at være en 100 procent kommerciel virksomhed. - Noget af en opgave, når man har levet hele sit professionelle liv i det offentlige. Det har stillet store krav til alle havnens medarbejdere, men medarbejderne har klaret det flot, siger den fratrådte havnedirektør, der understreger, at det set fra hans stol har været en naturlig og sund udvikling. Tættere på kunderne - Vi er kommet meget tættere på kunderne, har investeret penge i fem servicevirksomheder på havnen, og har oprettet en salgs- og marketingfunktion, som tager ud og finder kunder, uddyber han. Og det går rigtig godt med det sidste. Sidste år leverede havnen sit hidtil bedste regnskab med et overskud på 18 millioner kroner før skat og har i dag en egenkapital på henved 300 millioner kroner. - Vi har heldigvis fået lov til at beholde vores overskud, så vi kan investere i fortsat udvikling af havnen, siger Svend Christensen, der påpeger, at havn og kommune der har en fælles interesse. Og efter Christensens mening rækker de fælles interesser ud over forholdet til lokalsamfundet. Verden har mere brug for sine havne end nogensinde. - Søtransport bliver en væsentlig del af løsningen på det voksende transportbehov. - Infrastrukturen er allerede under hårdt pres, og vi må indse, at lastbiler ikke går i længden. Vejnettet kan ikke bære flere. Men på vandet er der masser af plads. Et stort containerskib kan med langt lavere energiforbrug flytte, hvad der svarer til tusindvis af lastvognstog, siger Svend Christensen. I forhold til endnu større søtransporter påpeger han dog, at Aalborg Havn på sigt kan få et problem, nemlig dybden på sejlrenden. Siden seneste uddybning i første halvdel af 80’erne har dybden været 10,5 meter, og det giver de største skibe, der sejler på Aalborg, blot få centimeter vand under kølen. Livtag med naturen - På et tidspunkt må man overveje endnu et livtag med naturen, men det vil koste langt mere, end havnen kan løfte alene, siger Svend Christensen. Sidste uddybning, hvor bunden blev sænket en meter, kostede 140 millioner kroner. - Men dét og de videre planer for Østhavnen kan min efterfølger Claus Holstein fortælle videre om, når han har haft tid til at sidde i stolen, siger Svend Christensen. For sit eget vedkommende skal tiden udover OL-projektet bruges til rejser med hustruen gennem 36 år, Helga, som han har datteren Mette og sønnen Ole med. Og lidt ude i fremtiden står der OL i 2012 i London på programmet.