Blind makker

Ulla Christensen har kun fem procent tilbage af synet, men sammen med en professionel ledsager kan næsten alt lade sig gøre - NORDJYSKE Medier tog med på indkøb

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

For seks år siden blev det konstateret, at Ulla Christensen er forkalket i øjnene. Derhjemme er hun i stand til at både lave mad, bage og vaske tøj. Men Ulla Christensen skal have hjælp til at færdes udendørs.

FREDERIKSHAVN:Det var selvfølgelig hårdt at få at vide, at man er på vej til at miste synet. Fremtiden virkede uoverskuelig, Ulla Christensen græd, men samtidig bærer hun rundt på en ukuelig fightervilje, hvor ét af fundamenterne hedder humor. Ulla fortæller om dengang, hun anskaffede sig en talende badevægt, der mundtligt oplyser om vægten – tallene kan hun jo ikke se. Med en stille latter konstaterer Ulla, at vægten nærmest råber, og at stemmen oplyser vægten hele fire gange, inden den endelig bliver tavs. - Jeg var nødt til at lukke vinduet ud mod fortovet, ellers ville alle jo kunne høre, hvor meget jeg vejede, siger 81-årige Ulla Christensen med et smil. Bedste hjælpemiddel Denne artikel handler om, hvordan det er muligt at omstille sig til et liv som (næsten) blind – både mentalt, men også rent praktisk, og Ulla Christensens bedste "hjælpemiddel" er af kød og blod og hedder Birgitte Bruun. Loven siger, at handicappede under 67 år, der af forskellige årsager ikke kan færdes uden for hjemmet, har ret til en ledsager. Derimod siger loven intet om mennesker over 67 år, men Frederikshavn har sammen med to andre kommuner i Danmark besluttet, at ledsagerordningen også skal gælde for den ældste del af befolkningen. Den handicappede kan bruge ledsageren til for eksempel en tur i teatret, gåture eller shopping. Forkalket i øjnene Birgitte Bruun arbejder som pædagog, men derudover er hun ansat af Frederikshavn Kommune som ledsager, og hun nyder sit ekstrajob hos Ulla Christensen. - Vi passer fint sammen, og vi har den samme form for humor. Samtidig føler jeg, at jeg gør en god indsats, siger Birgitte Bruun, der har været ledsager for Ulla Christensen i et par år. 15 timer om ugen har Ulla til rådighed, og timerne bliver hovedsagelig brugt til at få handlet ind. Ulla Christensen har tidligere arbejdet som kogekone, været i huset og har gjort rent, og sammen med sin mand Einar bor hun i et hus i et fredeligt villakvarter i Frederikshavn. Hun er god til at fortælle, og selv om hun næsten er blind, bliver jeg forbavset over, at hun er i stand til at fastholde mit blik, mens samtalen kører. Denne onsdag er der travlt, for udover Super Best på Gammel Skagensvej, skal makkerparret nå Føtex, apoteket og Jysk. For seks år siden sad Ulla Christensen i sin bil og ventede på, at der skulle blive grønt lys. Men til sin store bekymring opdagede hun, at hun ikke længere kunne se lyskurven. Det blev den sidste tur i bilen, for lægen konstaterede, at Ulla var forkalket i øjnene, og at synet ville blive dårligere og dårligere. I dag er der kun fem procent tilbage af synet, men det ser dog ud til, at tilstanden ikke bliver værre end nu. Pæne grøntsager Bilen parkeres foran Super Best på Gammel Skagensvej, og Birgitte Bruun får overrakt en indkøbsseddel. - Jeg er vant til at handle her, så jeg ved godt, hvor mange af varerne står. Men hvis ikke jeg havde haft Birgitte, ville jeg nok komme hjem med masser af forkerte ting, siger Ulla Christensen. Desuden er det vigtigt for Ulla at komme hjem med grøntsager, der ser pæne ud, og det kan heller ikke nytte at lægge Arlamælk i vognen, når nu man gerne vil støtte det lille mejeri i Hirtshals. Birgitte rækker ud efter den gode – og fede – flødehavarti, og derefter skal der købes isbåde. Varerne bliver kommenteret, og latteren er aldrig langt væk. Fri og uafhængig Det vigtigste ved en ledsagerordning er, at Ulla Christensen føler sig fri og uafhængig af venner og naboer. Hendes mand er 87 år, og børn og børnebørn bor andre steder i landet. Følelsen af at kunne råde over en ledsager uden at have dårlig samvittighed, betyder meget for Ulla Christensen, og ordningen er med til at få hverdagen til at glide lettere. I begyndelsen var der mange ting, der var svære at acceptere. I stedet for bilen købte Ulla en cykel, men det viste sig hurtigt, at det var for farligt at bevæge sig ud i trafikken. Ulla Christensen savner for eksempel også at kunne læse en sangtekst til fester og andre lejligheder, ligesom haven ikke bliver holdt som før. Mange praktiske gøremål i hjemmet skulle tackles på en anden måde, og for eksempel var det umuligt at se knapperne på vaske- og opvaskemaskine. Talende køkkenvægt Men heldigvis kan man nærmest blive uddannet i at være blind. Ulla Christensen fulgte et 12 dages kursusophold på Fuglsangcentret i Fredericia, som er ejet af Dansk Blindesamfund. - Det er det bedste, jeg har gjort. Det var fint at være sammen med andre i samme situation, og jeg lærte samtidig en masse praktiske ting. Der blev blandt andet lejlighed til at stifte bekendtskab med en række forskellige hjælpemidler, der giver Ulla mulighed for klare både opvaske- og vaskemaskine og meget mere. Ulla blev desuden introduceret til endnu en vægt – denne gang en talende køkkenvægt, og på den måde kan det lade sig gøre at bage. Lad os bare få med, at på trods af at synet kun er på fem procent af det normale, er hun også i stand til at lave mad. - På Fuglsangcentret fandt jeg også ud af, at der er mange, der har det værre, end jeg har. Samtidig er det vigtigt at komme ud sammen med andre i stedet for bare at mure sig inde, siger Ulla Christensen, inden shoppingturen går videre til midtbyen.