EMNER

Blind passager i fly

{ Singapore: En palæstinensisk mand fløj fra Kuala Lumpur til Singapore skjult i et hulrum over flyets landingsstel. Den 27-årige mand blev anholdt i Changi Lufthavn, da han faldt ned på landingsbanen fra en Boeing 777-200 fra Singapore Airlines, meddelte luftfartsselskabet til avisen Straits Times. Den blinde passager overlevede formentligt kun turen, fordi flyet kun var i luften i 35 minutter, sagde piloter til avisen. PÅ grund af den relativt korte tur var flyet kun oppe i den maksimale højde, hvor temperaturerne er helt nede på minus 15 grader celsius i seks minutter. Episoden fandt sted sent torsdag. /ritzau/AFP