Bliv dus med dit kamera
Fotograf fortæller, hvordan et billede kan fortælle en historie

Med sit kamera kan man skabe stærke historier. Arkivfoto Pressefotograf Claus Søndberg
BRØNDERSLEV:- skab stærke billeder med gode historier. Men først skal du være dus med dit kamera. Sådan lyder opfordringen fra Brønderslev Bibliotek.
- Biblioteket står bag en underholdende aften torsdag, hvor den kendte fotograf Michael Altschul vil lære dig nogle tricks og gode fif til at skabe billeder som udtrykker en historie, og sætter vores følelser i sving. Billeder som vi kan grine af, smile af, forarges over, undres over, varmes ved, fortæller bibliotekar Jytte Albrektsen.
Man får ideer til at tage biller, man gider kigge på mere end én gang og som man gerne vil vise frem.
Michael Altschul:
- Man bliver selvfølgelig ikke fotograf på to timer, men efter en veloplagt humoristisk powertalk med masser af billedeksempler og verbale spark, vil man være klædt bedre på til at turde næste gang, du står med kameraet i hånden.
Fotograf Michael Altschul fra Visuelmedie har de seneste 22 år arbejdet freelance for en lang række danske og udenlandske medier, mere end 1.500 små og store virksomheder, ministerier, ambassader m.v. Han bruges flittigt af politikere og andre kendte personer og det er denne viden og erfaring han deler ud af på denne aften.
- Tag gerne dit kamera med, da der indgår øvelser, efter foredraget er der mulighed for sparring, siger Michael Altschul.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.