Bliv ejer af et vandtårn

Brønderslev Forsyning efterlyser ideer til anvendelse af vandtårnet

Kom med en idé til vandtårnets anvendelse, lyder det fra vandforsyningen. Foto: Carl Th. Poulsen
Brønderslev 1. september 2012 18:54

BRØNDERSLEV: Hvad skal vandtårnet i Brønderslev Bruges til?

Det spørgsmål stiller bestyrelsen for Brønderslev Vand A/S til borgerne.
Vandbestyrelsen vil gerne have ideer fra borgerne til en fremtidig anvendelse af vandtårnet.
- Brønderslev vandtårn bliver i nærmeste fremtid overflødigt i Brønderslev Forsynings nye ledningsstruktur, og vandtårnet bliver derfor taget ud af drift.
Vandtårnet er en markant bygning, en slags vartegn for Brønderslev by, og det vil være en skam, hvis bygningen ikke også i fremtiden skal præge Brønderslev og omegn. Vandtårnet kan rumme mange muligheder for anden anvendelse, f.eks. af virksomheder, gallerier eller en forening af borgere, der ønsker at bevare vandtårnet.
- Brønderslev Vand A/S ønsker at høre borgere i Brønderslev Kommune, om der kan være interesse i at overtage vandtårnet og i så fald til hvilken anvendelse, siger formand for Brønderslev Forsyning A/S, Jens Arne Hedegaard.
- En overtagelse vil indebære fremtidig drift og vedligehold.
Modtages der ikke forslag for anden anvendelse af vandtårnet inden fristens udløb, kontaktes byrådet vedrørende overtagelse, eventuel til turisme.
Frist for henvendelse eller idéoplæg er 1. november.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...