Brønderslev

Bliv en god historie- fortæller

BRØNDERSLEV:Brønderslev Amatør Scene - BAS - får en ny aktivitet, nemlig historiefortælling. Bindstouw kalder initiativtageren Finn Verner Jensen det. Opgaven går ud på at stå på en scene over for et voksent publikum og fortælle en historie. - Vi forestiller os, at vi først får fat i én, der har forstand på det, og ham/hende kan så give os et opstartskursus en søndag. Vi skal også i kontakt med nogen, der kan give os råd om repertoire. Derefter øver gruppen ugentligt, og vi stiler imod en offentlig forestilling, hvor vi også vil invitere visesangere, så vi i den mørke vinter kan holde vise- og fortællingsaften, siger Finn Verner Jensen, der understreger, at man selvfølgelig ikke behøver at binde garn imens. Finn Verner Jensen fortæller, at der er fire, der har vist interesse, men han ser gerne to-tre flere.

Forsiden