Bliv klogere på grænseværdier

Miljøstyrelsen har for første gang nogensinde samlet alle fakta om grænseværdier ét sted. Styrelsen har lanceret et nyt rum på sin hjemmeside, der giver overblik over grænseværdier på kemikalieområdet. Her kan man læse, hvad grænseværdier er, hvordan de bliver fastsat, hvor de findes, og hvad det betyder, når de bliver overskredet. Initiativet skyldes, at mange journalister og miljømedarbejdere i amter og kommuner har haft svært ved at hitte rundt i, hvad det har betydet, når en grænseværdi er overskredet. Men oplysningerne er også tilgængelige for almindelige borgere. En udbredt misforståelse er, at det er farligt, når en grænseværdi bliver overskredet. I langt de fleste tilfælde er det ikke tilfældet. Grænseværdien er oftest en advarsel om, at der kan komme fare på færde, hvis ikke der gøres noget.