Bliv rumturist i ballon
Spansk firma vil sende turister op i rummet med ballon
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:26
RUMMET: I oktober hoppede vovehalsen Felix Baumgartner ud fra en ballon i over 30 kilometers højde og styrtede mod jorden i en lufttæt rumdragt, inden hans faldskærm foldede sig ud.
Nu kan vi snart gøre ham kunsten efter - i hvert fald det med at flyve op i stratosfæren med en ballon og nyde det fantastiske syn af vores egen klode.
Det spanske firma Zero2infinity, som holder til i Cerdanyola del Valles nær Barcelona, gennemførte midt i november en vellykket test med at sende en menneskelignende robot op i stratosfæren i 32 kilometers højde ved hjælp af en ballon.
Det er endnu et skridt på vejen til en planlagt rumturisme med balloner.
Måske kan drømmen om sådan en - betalt - rumtur blive virkelighed allerede i 2014, skriver space.com.
Hvad den specielle ballonflyvning kommer til at koste, vides endnu ikke. Men vi skal nok forvente, at prisen vil ligge i de højere luftlag.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.