Bliv sund med nye bøger

Nye bøger frister, og der er både klassikere og debutanter imellem

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Løbebøger er også i høj kurs, og der er flere forskellige at vælge imellem. Foto: Henrik Louis

HJØRRING:Julesulen skal væk, og januar er traditionelt den måned, hvor mange beslutter sig for, at nu skal det være. Men hvad skal det så være? En mulighed blandt mange er at kigge indenfor hos boghandleren, og det er der mange, der gør. Både for at købe sig til inspiration til at komme i gang med en sundere levevis, men nogle kommer også med den roman, som de har fået i julegave. De vil gerne have den byttet. - Så bytter de, og der er en del, der bytter til bøger om sund levevis. Både bøger om mad og motion, fortæller boghandler hos Betty Mogensens Boghandel i Strømgade, Lars Kristoffersen. I år fremhæver han en række bøger indenfor den kategori som bestsellere: Ninka-Bernadette Mauritsons ¿Kernesund Familie¿. Slank og Sund på otte uger af Lene Hansson. ¿Hvad er det, du spiser - økologi, mad og sundhed¿ af Ane Bodil Søgaard og Troels Østergaard. ¿Løb¿ af Sam Murphy. ¿Gyldendals Løbebog¿, ¿Politikens Løbebog¿, ¿Løbeskolen¿ samt den nye ¿Køkken Revolution på høje hæle¿ af Oscar Umahro Cadogan. Og folk ved, hvad de vil have på det her område. - Vi sælger mange løbebøger. Jakob Axel Nielsen fik Gyldendals Løbebog i gave, da han blev sundhedsminister. Det mærker vi, siger Lars Kristoffersen. Ninka-Bernadette Mauritsons ¿Kernesund Familie¿ og Oscar Umahros ¿Køkkenrevolution¿ bygger på nogle af de samme principper og er meget populære: Gode opskrifter til travle mennesker, der vil spise sundt og satser på økologi og en livsstil uden sukker, stress og kemi. Ninka-Bernadette Mauritson har i sin egen lille familie prøvet, hvad det vil sige. Oscar Umahro kommer med konkrete bud på, hvordan man hver dag kan få sund og god mad på trods af en travl hverdag.

Forsiden