Aalborg

Bliv under dynen

Pøbeljournalisten Søren Olsson, NORDJYSKE, må have haft en rigtig dårlig weekend.

SPORTSJOURNALIST:Pøbeljournalisten Søren Olsson, NORDJYSKE, må have haft en rigtig dårlig weekend. Lørdag ser Olsson en fodboldkamp, hvor han totalt overser, at såvel cheftræner som assistenttræner gør nøjagtig, hvad de kan, for at AaB skal vinde over Nordsjælland. Ja, vi tilskuere kan da ved selvsyn konstatere, at de to trænere snakker sammen under det meste af kampen. At der så er en naturlig arbejdsfordeling mellem dem er vel som det er og viser kun hvor lidt fodboldindsigt Olsson må have. Søndag kan Journalist Olsson alligevel konkludere i Nordjyske sport, at der ingen kommunikation er mellem de to og at det må være AaB fodbolds helt store problem. Dette bør medføre omgående fyring af cheftræneren. Ved samme lejlighed kårer Olsson så kampens bedste spiller. Jeg tror Olsson er den eneste der har den spiller øverst på listen.. Men lad det nu ligge. Sådan kan vi jo i al munterhed se så forskelligt på tingene. Uden at det dog behøver at koste en fyring af journalisten. Mandag vågner vi op til Bagsmækken på Nordjyske Sport. Hvis Olsson har ambitioner om, når han engang er udlært at få job på Se & Hør eller Ekstrabladet. Så god fornøjelse. Mandag hænges nu AaB ishockeys hårdtarbejdende direktør groft og uberettiget ud. (Herregud de har tabt nogle ishockeykampe). Olsson opfordrer nu til at Direktøren fyres og øjeblikkeligt afløses af en anden. Og denne "anden" er i øvrigt en bortvist tidligere leder, der tilsyneladende slår før han taler! Også her kan der kun gisnes om hvilke forudsætninger Olsson mon har for at vurdere situationen i AaB ishockey og hvem der er på glatis? Den form for journalistik er ganske enkelt uartig og uanstændig. Men forsæt da bare Olsson. Lynge Jacobsen skal vel også snart have en tur. Sammen med håndbolddirektøren. De tabte jo i går til Tvis! Og så er der jo også college-direktøren. Kan vi finde noget på ham? Hvad med at blive under dynen næste weekend, Olsson?