Lokalpolitik

Bliver V liggende i hængekøjen?

SAMARBEJDE:Rådmand i Aalborg Mariann Nørgaard (V) skriver 21.12., at jeg er ude i en desperat jagt for at finde noget at kritisere Venstre for. Jeg synes nu, at der er så rigeligt, der byder sig for, så nogen form for desperation mener jeg bestemt ikke, at mine læserbreve er udtryk for. Der er særligt én ting, som jeg ikke kan lade være at reagere på, og det er, når regeringens politik bliver fremstillet i et meget selvrosende og usandfærdigt skær. Som f.eks. når Mariann Nørgaard påstår, at uddannelsesområdet har fået et stort løft under den borgerlige regering, og regeringen har fortaget store investeringer i børn, uddannelse. Det er jo det modsatte, der sker. Uddannelse, børn og forskning bliver nedprioriteret til fordel for en skattereform, som primært kommer den velbjergede del af befolkningen til gode. Kommunerne bliver som en konsekvens heraf sat i en økonomisk spændetrøje, som betyder at de penge som der er blevet afsat til flere skolebørn og plejekrævende ældre, ikke slår til. Det betyder besparelser på daginstitutionerne, folkeskolerne og ældreplejen hvilket i Aalborg Kommune slog igennem i budget 2003, og hvilket slog igennem i budgetterne i rigtigt mange andre kommunerne i 2004. Hvis man kigger på de videregående uddannelsesinstitutioner har de heller ikke oplevet det markante løft Mariann Nørgaard taler om. Her tegner det samme billede af besparelser som kommunerne pt. er igennem, hvilket også har betydet at de studerende har været på barrikaden op til flere gange i de to år VK-regeringen har siddet. Mariann Nørgaard spørger til sidst, om Socialdemokratiet i Aalborg Kommune er parat til at indlede en massiv gældsætning af Aalborg Kommune, og om Socialdemokratiet er parat til at bryde skattestoppet og om vi vil bryde det brede politiske samarbejde der er blevet bygget op siden sidste valg. Svaret er selvfølgelig nej til alle tre spørgsmål. Socialdemokratiet er hverken interesseret i at indlede en massiv gældsætning kommunen eller bryde skattestoppet. Begge dele ville være dumt. I øvrigt er skatten ikke steget i Aalborg Kommune de sidste 14 år, og hvis vi satte den op nu, ville Thor Petersen konfiskere provenuet. Angående det brede samarbejde i byrådet er vi jo ikke alene om at afgøre om det skal bestå, men der skal ikke herske tvivl om, at Socialdemokratiet vil gøre meget for at få brede politiske forlig omkring de vigtige politiske sager i Aalborg byråd. Og der er masser af udfordringer der presser sig på. Vi skal have gang i Aalborg. Vi skal investere således, at Aalborg bliver Danmarks bedste uddannelsesby. Vi skal hjælpe en udvikling i gang, hvor mange af de mennesker, som i dag bliver arbejdsløse, kan få sig et nyt job og tro på i fremtiden. Vi skal styrke vidensområderne og Aalborg Universitet, så vi kan tiltrække spændende videnstunge arbejdspladser, og vi skal sikre en velfærdsservice hvor kvalitet og omtanke for de svageste er i højsædet. Det kræver politisk mod og viljestyrke. Spørgsmålet er om Venstre og Mariann Nørgaard er med på den, eller om partiet vil lægge sig i den bekvemme politiske hængekøje. Vilje til samarbejde skorter det i hvert fald ikke på fra Socialdemokratiet.