Blodet flyder i byens butikker
Sine Kusk Hansen(25) bruger pistol, gummihandsker og hjemmelavet blod i markedsføringen
Sine Kusk Hansen (25), har planlagt et mord. Det skal foregå umiddelbart før 1. juni et sted i det indre Hobro. Liget vil hurtigt blive fjernet. Tilbage står en blodplettet lænestol, et par handsker ligger et andet sted, et blodigt håndaftryk og et fodspor i rødt lyser op tæt på gerningsstedet. Det hele skal være klar til open by night 1. juni, for da afvikler Sine Hansen et vigtigt afsnit i sit afsluttende fagprøveprojekt ved handelsfagskolen i Odder. I stedet for kun at lave statistik på bogsalg og en annonce-kampagne, har Sine Hansen, der er vild med krimier lavet en konkurrence med 500 kr. plus en række bogpræmier på højkant som et event i sit projekt. - Vi halter lidt bagefter andre butikker med salget af krimier, så jeg er spændt på, om mit indslag kan lave om på det, siger Sine Hansen, der også er uddannet kok. Hun er oprindelig fra Hobro, men bor nu i Randers.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.