Blodig sommeraften

Drama med skuespillere på Højriis Slot på Mors

Uhyg­gen bre­der sig på Høj­riis Slot på Mors. prfoto

Uhyg­gen bre­der sig på Høj­riis Slot på Mors. prfoto

To aftener om ugen sommeren igennem spreder uhyggen sig på Højriis Slot på den ellers så idylliske Limfjordsø Mors. I den særlige aftenåbningstid fra 24. juni til 20. august gør amatørskuespillere og instruktører fra Limfjordsteatret slottets spændende kriminalgåde til levende virkelighed. - Vi glæder os selv til at se vores uhyggelige kriminalgåde om Frøken Rose og Edvard omsat til levende teater, indrømmer slotsejer Vibeke Schwerin, som selv har været med til at skrive plottet. Højriis Slot eksperimenterede også med skuespil og levendegørelse sidste år. - Det blev en stor succes, så nu tør vi godt slå det store brød op”, siger Vibeke Schwerin. De nye skuespillere har fået undervisning og et gratis skuespillerkursus og professionel instruktion af skuespilleren Lars Lundt samt instruktøren Gitta Malling fra Limfjordsteatret. De står bag opsætningen, og arbejder på at publikum kommer til at opleve et helt usædvanligt drama med overraskende effekter og oplevelser. Skuespillerne skal spille flere forskellige roller. De dukker op blandt publikum i slottets forskellige sale og rum. De levende kriminaldrama står på non-stop i tre timer og publikum vil opleve en illusion - som om mordgåden var en film eller den rene virkelighed. Det er som at blive sat tilbage til 1928. lover Vibeke Schwerin. Gitta Malling har været leder af Limfjordsteatret siden 2001. Hun er uddannet skuespiller fra København og London, men arbejder i dag udelukkende som instruktør. Lars Lundt er professionel skuespiller på projektet og han holder tråden gennem hele sommeren. Lars Lundt har i 1996 være med på et lignede projekt, der hed ”Verdensuret” efter en ide af Lars Von Trier. Dramaet udspiller sig første gang på Højriis tirsdag 27. juni kl. 20.00, og kan derefter ses på slottet på samme tidspunkt tirsdag og torsdag frem til 20. august.