Afghanistan

Blodige bombeangreb rammer flere steder i Kabul

Taliban tager skylden for flere bombeangreb i den afghanske hovedstad. Et politihovedkvarter er ramt.

Smoke rises from the site of a blast and gunfire between Taliban and Afghan forces in PD 6 in Kabul, Afghanistan Foto: Reuters/Mohammad Ismail

Smoke rises from the site of a blast and gunfire between Taliban and Afghan forces in PD 6 in Kabul, Afghanistan Foto: Reuters/Mohammad Ismail

Flere gange har lyden af bomber fyldt i gaderne i den afghanske hovedstad, Kabul, onsdag morgen.

Det rapporteres, at den militante gruppe Taliban står bag angrebene.

Et politihovedkvarter er ramt i den vestlige del af byen, og en chef i hæren meddeler også, at der har været et angreb på en af efterretningstjenestens bygninger i den østlige udkant af byen.

Mindst én rapporteres død, og mindst 35 meldes sårede, det oplyser det afghanske sundhedsministerium.

De 35 er sårede i angrebet på politihovedkvarteret, mens den dræbte faldt i angrebet i udkanten af byen.

Et ukendt antal angrebsmænd står bag angrebene.

Umiddelbart efter bomberne startede skududvekslinger mellem politistyrker og angrebsmændene.

Ifølge en talsperson barrikaderede én angrebsmand sig i den angrebne politibygning.

Ved angrebet på politihovedkvarteret blev angrebsmændene hurtigt overmandet.

- To terrorister gik ind i bygningen. Den ene udløste en selvmordsbombe, og den anden blev skudt af afghanske sikkerhedsstyrker, siger militærchef Abdul Nasir Ziaee.

En militær talsmand for Taliban har tidligere onsdag meddelt, at gruppen står for angreb på tre faciliteter.

En af efterretningstjenestens bygninger, en politibygning og et af hærens kontorer, hvor der rekrutteres, lød det.

Dermed har gruppen taget ansvar for de to bombeangreb, der har ramt Kabul onsdag, og meddeler, at et tredje angreb har været planlagt.

Taliban lancerer hvert år en såkaldt forårsoffensiv, hvor de optrapper angreb og modstand mod det afghanske styre.

/ritzau/Reuters

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.