Vejret

Blodregn kan ramme Danmark i nat

Det specielle fænomen skyldes, at vi får vind fra Afrika, der har samlet støv op fra Sahara.

Sahara er verdens største ørken.

Sahara er verdens største ørken.

KØBENHAVN:Det specielle fænomen blodregn kan ramme Danmark natten til onsdag.

Det fortæller meteorolog hos TV2, Thomas Mørk.

- I store dele af Danmark, men særligt i Jylland, vil man kunne vågne op til et fint lag rødt støv på sin bil i morgen tidlig, siger Thomas Mørk.

Det rødlige støv kommer, fordi vi i aften og i nat får en lun vind fra vest.

- Luften har blæst hele vejen fra Afrika, hen over de kanariske øer og ind over Nordsøen. Den vind har samlet støv op, og støvpartiklerne blander sig med dråberne.

- Når dråberne fordamper, vil støvet blive liggende tilbage og give et rødligt skær, siger han.

Selv om det virker eksotisk, sker det ofte i Danmark, siger Thomas Mørk.

- Vi ser det et par gange om året. Enten hvis det bliver meget varmt om sommeren på grund af vind fra Afrika, eller hvis en lun vind kommer om foråret, siger han.

I april sidste år blev Danmark også ramt af blodregn.

Blodregn sker oftere i Middelhavslandene.

Ifølge DMI bliver det mellem tre og syv grader med let til frisk vind i nat.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst