Blokade med borde og stole

Brønderslev 18. september 2002 08:00

BRØNDERSLEV: Kursisterne på VUC i Brønderslev kan ikke som deres medkursister landet over låse skolen af, når de ligesom de her til morgen blokerer for undervisningen. VUC Vendsyssel Vest med omkring 150 kursister holder nemlig til på Brønderslev Gymnasium, hvor der i sagens natur er anden undervisning. - Vi må i stedet blokere for lærer- og klasseværelser med borde og stole, fortæller næstformand for kursistrådet, Johnny Ramsing. Egenbetalingen på VUC er 300 kr. for det første fag og 100 kr. for de efterfølgende. Og VUC-kursister landet over protesterer i dag over regeringens planer om at sætte prisen op til 900 kr. pr. fag. lisb

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...