Blokhus

Blokhus Bæk-projekt til seks mio. kr.

Realdania støtter med tre mio. kroner

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bækken skal åbnes op, så den bliver mere attraktiv for beboere og turister.

BLOKHUS:Som en del af Realdanias kampagne, ”Stedet Tæller”, modtager Jammerbugt Kommune tre millioner kroner i støtte til åbning af Blokhus Bæk. Projektet koster i alt seks millioner kroner.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende onsdag.

Realdania begrunder støtten med, at det øger kvaliteten i en historisk, men nedslidt, badeby ved at genskabe og nyfortolke stedets oprindelige kvaliteter.

Realdania mener, at udbygning af sommerhusområder, opførelse af stort feriecenter samt campingpladser har givet området karakter af masseturisme. Det vil fonden og Jammerbugt Kommune gerne lave om.

Som det er nu, er bækken ikke attraktiv. Den fremstår trist og slidt og trænger til en kærlig hånd. Det får den fremover, når projektet bliver realiseret i løbet af næste år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.