Blokhus-duo med efter karantæne

Både målmand Simon Enevoldsen og midtbanespilleren Conor S. O’Brien er med igen når Blokhun åbner 2. division vest mod Næsby.

Simon Enevoldsen her i AaB-trøjen, er glad for tilliden i Blokhus. Foto: Thomas Vinther.

Simon Enevoldsen her i AaB-trøjen, er glad for tilliden i Blokhus. Foto: Thomas Vinther.

Simon Enevoldsen vender tilbage i målet for Blokhus FC efter karantæne og erstatter René Bech, og på midtbanen er amerikanske Conor S. O’Brien igen med også efter en enkelt spillerdags karantæne, når det nordjyske tophold i fodboldens 2. division vest spiller forårets første hjemmekamp i eftermiddag mod Næsby. Til gengæld må Blokhus FC fortsat undvære de to markante profiler Peter Tranberg og Christian Overby. - Tranberg er knæskadet og kommer ikke i kamp de første tre-fire uger, og Overby har fået meningitis, fortæller Blokhus-træner Søren Kusk. - Men de var heller ikke med i premieren, hvor vi vandt 2-1 ude over FC Djursland, og heldigvis har vi gode reserver at sætte ind. - Næsby er ét af de bedre hold i rækken, så vi skal være helt oppe på mærkerne for at hente de tre point. - Det fynske mandskab vil gerne spille pænt fodbold, så der er håb om en underholdende match, forudser Søren Kusk. - Vi skal forsøge at blive spilstyrende og holde et vågtent øje med deres farlige angribere, og klarer vi det, er jeg også sikker på, at vi får en sejr.