Blokhus FC fik igen uafgjort

PANDRUP:Blokhus FC fra fodboldens 2. division vest fik for anden gang i løbet af ugen uafgjort mod et hold fra Viasat Divisionen, da nordjyderne i en træningskamp på hjemmebane i går spillede 1-1 mod Skive. - Efter en helt lige start på kampen overtog Skive og kom passende i front med 1-0 midtvejs i første halvleg, da Martin Thomsen scorede efter hjørnespark, men efter pausen kom vi i teten, fortæller Blokhus-træner Henning Pedersen. - Det resulterede også i en del chancer, og Christian Overby udlignede et kvarter før tid med et flot skud fra 20 meters afstand. - Da holdene havde hver sin halvleg, var uafgjort et retfærdigt udfald af træningskampen, hvor vi igen fik benyttet en del spillere. - Og akkurat som mod Viborg FF forleden viste især vores forsvar spil af høj klasse, påpeger en tilfreds Blokhus-træner.jop