Blokhus FC testede frontløber

Den tidligere B 93-angriber Olcay Senoglu blev testet hos Blokhus FC i tirsdagens træningskamp mod Thisted FC, og han kan blive en forstærkning.

Olcay Senoglu scorede to gange mod Ikast.
Foto: Martin Damgaard

Olcay Senoglu scorede to gange mod Ikast. Foto: Martin Damgaard

B 93 fra 2. division øst har ikke råd til at beholde en dyr spillertrup, og derfor er angriberen Olcay Senoglu på kig efter en ny klub. - Det benyttede vi os af ved at hente ham fra København til Blokhus til en test mod Thisted FC fra 1. division, og han gjorde et godt indtryk, siger Blokhus-træner Henning Pedersen. I første omgang er Senoglu rejst retur til hovedstaden for at arbejde, men Blokhus-træneren ser ham gerne indlemmet i sin trup, hvis parterne kan blive enige. Træningskampen endte 1-1. Andreas Overgaard scorede for Blokhus, mens Daniel Kristensen udlignede for Thisted på straffespark.