Blokhus forlænger med anfører

Blokhus FC er nået til enighed med anfører Peter Tranberg om en ny to-årig aftale, som løber til og med udgangen af 2010.

Peter Tranberg bliver i den blå trøje indtil udgangen af 2010.

Peter Tranberg bliver i den blå trøje indtil udgangen af 2010.

- Vi er meget glade for at forlænge med Peter Tranberg. Det er en vigtig brik i puslespillet, der er faldet på plads nu, siger sportschef Benny Rosenqvist. - Peter er anfører, han scorer mange mål, han er en anerkendt spiller i dansk fodbold og han skal være med til at løfte holdet yderligere, siger sportschefen. 30-årige Peter Tranberg kom til det daværende Jetsmark IF i efteråret 2005. - Det er dejligt, det endeligt er faldet på plads. Vi har snakket løbende i efteråret, og nu kan vi koncentrere os om fodbolden, siger Peter Tranberg. Han lægger ikke skjul på, at klubbens målsætning, som er avancement til 1. division, har haft betydning for forlængelsen. - Jeg har stadig ambitioner, og med klubbens målsætning passer det jo fint, siger Peter Tranberg.