Blokhus henter tidligere FCM-talent

Ziad Nassar skifter til Blokhus FC på en aftale, som strækker sig frem til sommeren 2012.

Ziad Nasser scorede det enlige mål for Blokhus FC. Foto: Blokhus FC

Ziad Nasser scorede det enlige mål for Blokhus FC. Foto: Blokhus FC

Ziad Nasser skal dermed afløse Muhammed Akinci, som har valgt at forlade klubben. - Først og fremmest er Ziad velskolet i kraft af sin tidligere tilknytning til FC Midtjyllands akademi. Det vidner om kvalitet. Hos Ziad viser kvaliteten sig i form af hurtighed, et højt teknisk niveau og målfarlighed. Han er derfor en gennembrudsfarlig spiller, som tilmed kan spille flere forskellige offensive positioner, cheftræner Søren Kusk. Direktør Mogens Andersen er tilpas med indkøbet. - Ziad passer godt ind i vores filosofi om at bringe unge talentfulde spillere ind i truppen og udvikle dem individuelt såvel som kollektivt som hold. Det har heldigvis været en forholdsvis rolig vinterpause for vores vedkommende hvad ændringer i spillertruppen angår. Derfor føler jeg også vi står godt rustet til forårets udfordringer. Vi har et meget meget ungt hold, men også et hold fyldt med kvalitet og udviklingspotentiale. Så vi glæder os til at komme i gang, siger Mogens Andersen. Med tilgangen af 19-årige Ziad Nassar forventer Blokhus FC ikke flere aktiviteter på ind- og ud-siden.