Blokhus tester Corea

Offensiv-spilleren Dustin Corea får muligheden for at vise talentet frem når Blokhus FC fredag aften spiller testkamp.

Blokhus FC-træner Søren Kusk lover forbedringer i Mark Tubæks spil. Foto: Torben Hansen

Blokhus FC-træner Søren Kusk lover forbedringer i Mark Tubæks spil. Foto: Torben Hansen

Dustin Corea er 19 år og har blandt andet spillet 27 kampe og scoret 15 mål for USA's U17-landshold. Han valgte dog for et par år siden at stille op for El Salvador. - Han er sådan en type spiller, som vi godt kunne tænke os i truppen, men nu må vi se, om han er god nok, lyder det fra Blokhus FC's cheftræner Søren Kusk. Dustin Corea trænede med hos Blokhus torsdag, men her var det svært at bedømme ham, da han stadig var mærket af at have været syg tidligere på ugen. Offensiv-spilleren har tidligere prøvetrænet i Vejle og i klubber som Juventus, Palermo og Fiorentina.