Blokhus

Blokhuset sælges

Spar Hvetbo Fonden sælger ejendomme i Blokhus

Blokhuset sælges nu i 12 ejer-dele. Det er samtlige forretninger, den store hal og restauranten. Arkivfoto:Grete Dahl
Blokhuset sælges nu i 12 ejer-dele. Det er samtlige forretninger, den store hal og restauranten. Arkivfoto:Grete Dahl

Blokhuset, den store bygning på Torvet i Blokhus, skal sælges i 12 mindre dele eller ejerlejligheder. Det oplystee Mogens Fransen, formand for Spar Hvetbo Fonden, på generalforsamlingen i Sparekassen Hvetbo. - Ideen er , at vi vil sælge de enkelte forretninger som ejerlejligheder. Det samme gælder den store hal i huset og restauranten, siger Mogens Fransen. - Vi tror, der vil være interesse for at eje forretningslokalerne i stedet for at leje, siger Fransen. Blokhuset har ikke været en guldgrube. På generalforsamlingen oplyste Mogens Fransen, at Blokhuset går mod balance i regnskabet. Også de såkaldte gavlhuse på østsiden af Blokhuset er udbudt til salg. Og Jansens Hus, Sønder i By, er til salg, og i følge Mogens Fransen er der allerede forhandlinger i gang om en overtagelse. - Huset er ubeboet, og det ville være dejligt, hvis det kan bruges til et eller andet, siger Mogens Fransen. På generalforsamligen fortalte Mogens Fransen om fondens besiddelser, som også omfatter Kaptajn Golf og endnu et hus på torvet. Fonden ejer 82 procent af disse ejendomme, mens de sidste 18 procent ejes af en investor fra Sjælland. Endelig ejer fonden halvdelen af Blokhus Avis. Den del er også til salg, oplyste Fransen. Spar Hvetbo Fonden, som tidligere hed Fonden for Sparekassen Hvetbo, har netop fået Mogens Fransen som formand. Den tidligere formand var Christian Hem, som også er formand for Sparekassen Hvetbos bestyrelse. Men en ny lov betyder, at formanden for sparekassens bestyrelse ikke også kan være med i fondsbestyrelsen. Samtidig må sparekassens bestyrelse ikke have flertal i fondsbestyrelsen. Det har medført, at fondens bestyrelse nu er reduceret fra otte til seks personer. Mogens Fransen er formand. Desuden er Rikard Andersen, Saltum, og Flemming Jansen, Pandrup, udpeget som uafhængige medlemmer af bestyrelsen. De sidste tre pladser i bestyrelsen har Erik Gade og Tobias B. Hoffmann, som begge er udpeget af sparekassens bestyrelse, og endelig Tonni Studsbjerg, som er valgt af sparekassens medarbejdere. Fonden ejer omkring 70 procent af sparekassen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden