Blokhushvalen er på festlig retur

8. april er hvalen tilbage i Blokhus, og det fejres med et stort aktivitetsprogram. Arkivfoto: Hans Ravn
8. april er hvalen tilbage i Blokhus, og det fejres med et stort aktivitetsprogram. Arkivfoto: Hans Ravn

Lørdag den 8. april er Blokhus-hvalen retur i badebyen, hvor den sidste år i februar skyllede i land på stranden en helt almindelig fredelig vinterdag.

Den 17 meter lange finhval var et sandt tilløbsstykke, da den gjorde sin entre på Blokhus strand, og det forventer VisitJammerbugten sker igen, når hvalen atter kommer tilbage til Blokhus lørdag 8. april.

Hvalens tilbagekomst sker ved en officiel af en hvaludstilling på Blokhus Torv 8. april klokken 13.00, hvor der er indvielse og åbningstale ved Borgmester for Jammerbugt Kommune, Mogens Gade

Klokken 13.15 er der tale ved Kristina Ydesen, biolog og udviklingschef hos Nordsøen Ocenarium

Klokken 13.30, 14.30 og 15.30 kan man stille sig selv spørgsmålet: "Kender du hvalen?"

Biolog Kristina Ydesen fortæller om hvalen ved Nordsøen Ocenariums stand på Blokhus Torv.

Der er desuden underholdning ved sangeren Brükmann, der synger sin egen sang om blokhushvalen 8. april 12.30 - 12.50.

Herudover er det muligt at deltage i en hval-workshop, hvor man kan slave sit eget akvarium og så hval-karse.

Søndag 9. april kl. 11.30-12.30 kan man høre Eventyret om Dræber Hvalen i Nord Havet ved Søren Sømand og lær at lave og kaste med en harpun.

Det sker i teltet på på Blokhus Torv.

Mandag 10. april og tirsdag 11. april klokken 11.00-15.00 kommer guiderne fra Nordsøen Oceanarium kommer og øser ud om deres viden om hvaler i de danske farvande i al almindelighed, og finhvalen i særdeleshed. Det sker på Blokhus Torv.

Alle dage fra 8. april til 17. april kl. 10.00 - 17.00 er der udstilling i Redningsstationen "Blokhus Hvalen"

Der arrangeres desuden en hvaljagt i form af en bogstavjagt for hele familien.

Alle dage fra 8. april til 11. juli er det desuden muligt at se det store hvalskellet i glascontaineren på Blokhus Torv, og der vil ved helt særlige lejligheder også være mulighed for at komme helt ind i hvalens mave, oplyser VisitJammerbugten.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden