Lufthavne

Blokhusprojekt udstillet i lufthavn

Stranden på en varm søndag, sådan som også mange flyrejsende kender den. 
Arkivfoto Jens Morten

Stranden på en varm søndag, sådan som også mange flyrejsende kender den. Arkivfoto Jens Morten

BLOKHUS:Det er kendte streger, som ventende i Aalborg Lufthavn kan kigge på. Urban Designer Iben Steenbæk Schrøders debathæfte med forslag til en bedre sammenhæng i Blokhus og Hunes udvikling er udstillet på farverige plancher indtil 10. oktober. Det er Studienævnet for Arkitektur & Design på Aalborg Universitet, der udstiller af lille udsnit af årets afgangsprojekter. Iben Steenbak Schrøder stod bag projektet med den generelle udvikling af Blokhus og Hune og sammenhængen i området. Det foregik i samarbejde med Pandrup Kommune, Pandrup Erhvervsråd, Turismeforskningsgruppen på AAU og initiativgruppen i Blokhus. Et resultat var debathæftet, der var grundlaget for borgermødet og efterfølgende en række arbejdsgrupper. Arkitektur & Design har i sommer udklækket 55 kandidater fra de fire specialretninger Arkitektur, Urban Design, Industriel Design og Digital Design, oplyser universitetet.