Blokhusvandring med to ruter

Blokhus 1. april 2008 06:00

BLOKHUS: Lørdag 5. april har Fodslaw Jammerbugten årets første store vandring. Det er Blokhusvandringen, som er en ført tur på seks eller 12 km. Turen fører deltagerne rundt i den pragtfulde natur i Hune og Blokhus Plantager, samt på strand og i klitter, hvor deltagerne kommer forbi mange smukke udsigter. Der vandres naturligvis også forbi det genopførte sømærke, der er vartegn for Blokhus by. Deltagerne føres også rundt i selve Blokhus by. Vandringen indledes fra Hune Friskole kl. 13.30. Der er lagt op til en hyggelig eftermiddag med motion, natur, samvær og oplevelser.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...