Blomster fra Basso og middag med Jens Voigt

I fem dage skif­ter Jet­te Pødenphandt post­cyk­len ud med chauf­før­sæ­det i den for­res­te re­kla­me­bil i Post Dan­mark Rundt. FOTO: AJS nIEL­SEN

I fem dage skif­ter Jet­te Pødenphandt post­cyk­len ud med chauf­før­sæ­det i den for­res­te re­kla­me­bil i Post Dan­mark Rundt. FOTO: AJS nIEL­SEN

AARS:Hver morgen ruller Jette Pødenphandt ud fra postkontoret i Aars på sin nypumpede cykel og fordeler med gavmild hånd kærestebreve og rudekuverter til Aars’ villakvarterer. Men på onsdag sker der noget. Jette Pødenphandt lægger sig i spidsen for cykelløbet Post Danmark Rundt og bliver der indtil opløbsstrækningen på Frederiksberg Allé på søndag. Ikke i den gule trøje, ikke på sin gule postcykel, men i den forreste bil i cykelløbets reklamekortege. Jette Pødenphandt har som det eneste nordjyske postbud sikret sig en plads på første parket i landets største cykelløb og har været en fast del af det store cykelcirkus siden sommeren 2004. - Selvfølgelig følger jeg mere med i for eksempel Tour de France nu, hvor jeg har set flere af rytterne tæt på, men faktisk interesserer jeg mig ikke for ret meget for cykelløb, indrømmer Jette Pødenphandt. Hun er til gengæld helt vild med stemningen omkring det store cykelløb. - Vi er jo med til at sprede god stemning. Folk klapper og pifter, når de ser os, for så ved de, at feltet snart kommer. Bare det at køre forbi på landevejen og se folk sidde der med picnickurven. Det er en stor oplevelse. I feltet for fjerde gang Jette Pødenphandt kom med ved lidt af en tilfældighed. Post Danmark ledte efter chauffører til sine reklamebiler og på den allersidste ansøgningsdag i 2004 valgte postbudet fra Aars at søge. - Jeg skrev, at jeg egentlig syntes, at der skulle nogen piger med bag rattet. Og så kom jeg med. Siden har Jette Pødenphandt som den gule førertrøje klinet sig til sine udfordrere og ikke været til at slippe af med i feltet. Modsat mange af sine sjællandske kolleger har hun tjenestefri, når hun ruller ud på de seks etaper. - Men jeg tog med, selv om jeg skulle tage ferie, garanterer hun. Men nogen ferie er det ikke. Tværtimod. De fem løbsdage kan let løbe op i 60 arbejdstimer. - Men det mærker man ikke undervejs. Men på andendagen, når jeg er kommet hjem, så er jeg træt. Under løbet er der travlt fra tidlig morgen. Jette Pødenphandt er chauffør på den forreste bil i reklamekortegen. Ved sine siden har hun en medhjælper, som undervejs kaster de små reklamegaver ud til publikum langs vejen. Når cykelløbet kører fra Aars på torsdag, er sidemanden måske postmester Jane Pedersen, der har fået tjansen på strækningen fra Aars til Århus. Jette Pødenphandt og de andre faste deltagere begynder dagen tidlig. - I startbyen hjælper vi altid med at dele flag ud og giver en hjælpende hånd, hvor der er brug for det. Ude på ruten ligger vi 20-30 minutter foran rytterne. Det kræver altså fuld koncentration dagen igennem ikke mindst når vi når opløbsstrækningerne, hvor folk står tæt. Vi skulle nødig køre nogen ned. Tæt teamwork I målbyen parkerer reklameholdet bilerne og ser rytterne komme i mål, før de hjælper med at samle puderne ved opløbsstrækningen ind og pille salgsboder ned. Først når alle er færdige med alle arbejdsopgaver er der tid til et hurtigt bad, før Jette Pødenphandt og hendes kolleger mødes på hotellet og spiser. - Vi passer stort set os selv og har et vildt godt team. Det er også derfor, at man er helt oppe at køre selv om man måske kommer hjem efter en lang dag og er våd og beskidt, siger Jette Pødenphandt Jette Pødenphandt og hendes kolleger sover undervejs på samme hotel som rytterne og måltiderne indtager de med stjernerne. - Vi spiser det samme som rytterne. Det er et stort ta’ selv bord med pasta, salat og kød og vi står i kø sammen. Der er ingen forskel på, om det er Stuart O’Grady eller Jette Pødenphandt, der står i køen. Pointtrøje i skabet Mødet med rytterne, synes hun, er en stor del af oplevelsen. Hun har kørt følgebil for Jens Voigt og Stuart O’Grady på en enkeltstart og fået blomster af Ivan Basso. Det sidste var måske ikke helt tilsigtet... - Jeg kom forbi netop, som han var på podiet. Pludselig så jeg ud af øjenkrogen, at der faldt en buket blomster ned ved siden af mig, og jeg samlede den op uden at tænke nærmere over det. Bagefter gjorde blomsterpigerne mig opmærksom på, at Ivan Basso vist havde forsøgt at kaste den ud blandt publikum... Nærkontakten med rytterne har også bragt andre minder. Hjemme i klædeskabet i Aars hænger pointtrøjen fra 2004 med Bjarne Riis og Frank Højs autografer. - Det er et godt minde, men jeg går ikke så meget op i den slags. Det var nok mest det første år. Nu tager jeg det hele mere afslappet, siger Jette Pødenphandt, der ærgrer sig lidt over dopingspøgelset over årets Tour de France. - Et eller andet sted er dopingsnakken lidt ærgerlig. Folk mister jo lidt tilliden. Og det lægger en dæmper på festen, siger Jette Pødenphandt, der ikke kan lade være med at glæde sig over at der er start og mål i Aars i år. - Vi var inviteret med, da ruten blev præsenteret og det var lidt vildt, da jeg opdagede, at der var start i Aars. Der røg en sms af sted til kollegerne på posthuset med det samme.