EMNER

Blomster i byens hjerte

Alle standser her, ved banen og det gamle posthus og bank. Gittes Blomster i Skørping

I dag er lønarbejdet droppet og endda tid til lidt ferie for Gitte Hald. Foto: Michael Bygballe

I dag er lønarbejdet droppet og endda tid til lidt ferie for Gitte Hald. Foto: Michael Bygballe

Bag disken ser det ud som om nogle ubehændige Olsenbandefolk har været i gang. Bankboksen er skåret op. Det er lidt ærgerligt, synes Gitte Hald, på den anden side giver det ofte anledning til en snak i hendes forretning, som ellers er en af de mest solide, man kan tænke sig. Solide rammer Her har været posthus og bank. En bygning i meget fin stand, og den havde stået til salg et halvt år, før det slog Gitte Hald, at det var lige det rigtige sted til hendes forretning med blomster og brugskunst. Her midt i sommervarmen er kælderen fyldt op med jule- og påsketing. Det er heller ikke fordi der mangler varer i butikken. Jobbet som køkkenassistent på plejehjemmet er forlængst sagt op. Sand på gulvet - I dag forstår jeg ikke rigtig, hvordan jeg kunne holde til det i starten. Møde tidligt på arbejde i køkkenet og derefter hjem og åbne forretning, som oprindelig udelukkende var med brugskunst. Da så Hannes Blomster lukkede, var tiden inden til at udvide sortimentet. Faktisk startede det hele på Ærø ... Gitte beretter, hvordan hun og hendes mand på Ære malede et skur hvidt indvendig og strøede sand på gulvet. De fremstillede selv forskellig brugskunst og solgte til turisterne om sommeren. Da han så fik arbejde i Skørping, rykkede familien med. Det har Gitte aldrig fortrudt.