EMNER

Blomsterbutik rykket i nyt

Birte Nielsen har flyttet Møgelhøj Blomster til i Østerbrogade i Løgstør

Birte Nielsen er rykket ind med Møgelhøj Blomster i Østerbrogade i Løgstør. Foto: Michael Bygballe

Birte Nielsen er rykket ind med Møgelhøj Blomster i Østerbrogade i Løgstør. Foto: Michael Bygballe

LØGSTØR:- Jeg har fået en helt fantastisk start. Hvis det bliver ved med at gå sådan her, så skal jeg snart have en ansat. Birte Nielsen, der i mandags flyttede forretningen Møgelhøj Blomster til i Østerbrogade i Løgstør fra den tidligere adresse på Lundby vej i Oudrup, har fået en forrygende start med sin nye butik. - Der er bare kommet så mange positive tilkendegivelser. Det er tydeligt, at midtbyen har manglet en blomsterbutik, siger Birte Nielsen, der hidtil har haft forretningen på Lundbyvej 10 i Oudrup. Hun har lejet Østerbrogade 9, der blev ledigt, da tøjforretningen Gitte Vang flyttede til Torvegade. Birte Nielsen har hidtil drevet Møgelhøj Blomster i en staldbygning. Hun bor sammen med sin mand Kurt og parrets 13-årige datter i Oudrup. Birte Nielsen har tidligere været ansat på Polar Muslingerne, men en operation for brystkræft ændrede Birte Nielsens liv. Hun kastede sig over blomsterbinding og startede for otte år siden som selvstændig. 14. marts holder Møgelhøj Blomster åbningsreception.