Frederikshavn

Blomsterfestival nummer 19 i

Blomsterfestival i Bangsbo den 31. maj og 1. juni

Blomsterfestivalen afvikles i de smukkest tænkelige omgivelser. Arkivfoto: Hans Ravn
Blomsterfestivalen afvikles i de smukkest tænkelige omgivelser. Arkivfoto: Hans Ravn

FREDERIKSHAVN: Lørdag den 31. maj og søndag den 1. juni er der igen Blomsterfestival i Bangsbo Botaniske Have.

Blomsterfestival 2014 er nummer 19 i rækken, og det er en fast tradition, at der den første weekend i juni afholdes Blomsterfestival i Bangsbo Botaniske Have i Frederikshavn.

Da Blomsterfestivalen første gang blev afholdt i 1996 var det med 17 udstillende pavilloner. Sidenhen har festivalen udviklet sig til at kunne præsentere mere end 60 udstillere og 120 pavilloner.

Ideen med Blomsterfestivalen er at fremme nordjydernes og alle andre godtfolks interesse for planter og utraditionelle haver. Dette gøres ved at skabe en kulturel og folkelig festival.

I Blomsterfestivalen deltager haveforeninger, ”amatørgartnere”, planteskoler, organisationer og foreninger med salg af blomster samt blomsterrelaterede produkter. Lokale foreninger og forretningsdrivende står for salget af mad og drikke.

Derudover byder festivalen også på mange andre familievenlige aktiviteter fra ungdomsforeninger, jazzmusik, solister, sportsdans, mavedans, korsang, gymnastik m.m., under Knud Erik Thranes kyndige vejledning.

For de deltagende udstillere er der en egenbetaling for leje af pavillon, borde og bænke.

For publikum er entreen 25 kr. for voksne, og børn under 14 år har gratis adgang. Entreen dækker begge dage og skal være med til at sikre Bangsbo Botaniske Haves fremtid.

Det er Bangsbo Botaniske Have, foreninger og frivillige personer, der står for arrangementet. Blomsterfestivalen har således udviklet sig positivt gennem alle årerne, og står i dag som et godt og positivt arrangement med stor PR-værdi for Frederikshavn. Der kommer besøgende fra hele landet, samt en del gæster fra resten af Norden.

Styregruppen består af Ellen Ræbild, Herluf Johansen, Finn Borbjerggaard, Just Jensen, Hans Henrik Jensen, Jørgen Christensen, Claus Rask, Villy Møller og Egon Svendsen.

Allerede nu kan arrangørerne berette, at der kommer besøg af Den Japanske Villa have, ved Jesper Kristensen.

Han præsenterer sjældne planter som træer, pæoner & heksekoste importerede japanske bonsai, værktøj og brugskunst. Den Japanske Have er 1.000 kvm japansk inspireret have, som viser mange fine detaljer med Koi søer, vandfald, fontæner, mange store spændende dekorative sten, over 50 forskellige eksempler på japansk-inspirerede granit-havekunst.

Man kan eventuelt læse mere på www.BangsboBlomsterfestival.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden