Børnepasning

Blomsterkasser til DK-gade Nord

Seks kassemestre på dagtilbuddet Nordstjernen har i de sidste to måneder arbejdet med at fremstille blomsterkasser til Danmarksgade Nord

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Per Simonsen, der med sine 12 år på Nordstjernen, er træværkstedets alderspræsident.

FREDERIKSHAVN:Som et nordjysk ekko af den globale Urban Gardening-bevægelse vil den nordlige ende af Danmarksgade i Frederikshavn i fremtiden lægge asfalt til en 30-40 blomsterkasser med påskriften ”Grønne Oaser” i neonfarver. Flankeret af palmer i hele gadens forløb vil de små haver under navnene Tove, Poul-Erik, Hygge og Hyttefad stå - fyldt til randen med blomster og urter tilplantet af borgere fra dagtilbuddet Gimle i Frederikshavn.

På arbejde

Men først skal selve kasserne laves. Og den slags foregår på Øresundsvej 13 i Skagen, hvor Per Simonsen, Nikolaj Geer Pedersen, Leo Sørensen, Erik Ludvig Larsen og Leif Miller Madsen seks timer hver dag i tidsrummet 8.30-14.30 i fællesskab saver, borer, skruer og maler og monterer kasserne med flid og med yderste præcision.

Over tid bliver det til mange meter og mange timer i selskab med det grundolierede lærketræ, som kasserne er lavet af. For Per Simonsen, der har arbejdet på værkstedet i 12 år, er det dog intet problem:

- Jeg elsker at være her. Det er også så dejligt at have nogen at snakke med.

Hygge-Hyttefad

Indtil videre har Nordstjernens kasseværksted fremstillet en 17-18 stykker til Frederikshavn, hvor størstedelen er af modellen Hyttefad - eller som de ansatte på værkstedet har døbt den: ”Hygge-Hyttefad”. Ved siden af søjleboremaskinen er væggen behængt med forskellige sikkerhedsattester, der fortæller om, hvilke maskiner, der må bruges og af hvem.

Det er Poul Svenningsen, der bestemmer det. Det er også ham, der leder og fordeler arbejdet. For ham er arbejdet på Nordstjernen et drømmejob. Ikke mindst på grund af stedets særlige atmosfære og det sammenhold, der er her:

- Hver især kan vi ikke det hele, men sammen kan vi fandens meget, smiler han.

Vippefyr og vinreoler

Udover den seneste tids målrettede produktion af blomsterkasser til Frederikshavn er det da også igennem tiden blevet til et større produktkatalog: Vippefyr, dukkesenge og vinreoler m.m. bliver alt sammen produceret på Nordstjernens træværksted. På gangen overfor træværkstedet males der på papir.

Her har Ejnar Høst Mogensen kastet sig over andre former for kasser, og under titlen ”Lokum” fremviser han et maleri holdt i stærke grundfarver af et, ja, farvestrålende lokum.

Først på sommeren bliver kasserne indviet. Det er endnu uvist præcist hvornår, men Byfondens sekretariat - som er tovholder på projektet - håber på at kunne afsløre kasserne når Open By Night i Frederikshavn løber af stablen 4. juni.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst