Musik

Blomstrende folkefest

Bangsbo Botaniske Have er ladet op til blomsterfesten

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Blomsterfestivalen byder på massevis af spændende boder. Arkivfoto: Bent Bach

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn hilser altid sommeren velkommen med en stor blomsterfestival, som tiltrækker op mod 15.000 plante- og haveinteresserede fra Danmark, Norge og Sverige. Den idylliske Bangsbo Botaniske Have, danner i år for 12. gang ramme om Blomsterfestivalen. Fra beskedne 17 pavilloner i begyndelsesåret 1996, har Blomsterfestivalen udviklet sig til, at kunne præsentere mere tæt ved 135 pavilloner. Ideen med Blomsterfestivalen er, at fremme interessen for planter og utraditionelle haver. Og den blev fostret i efteråret 1995 med det sidetema, at gøre Frederikshavn kendt for at være Blomsternes by. Det mål er lykkedes. Over 15.000 blomsterglade mennesker ventes således at valfarte til Bangsbo Haves skyggefylde omgivelser i denne weekend, hvor det hele går løs fra lørdag lidt i 11. Flaget til tops Første programpunkt er som altid flagsætning, kanonsalut og åbningstale, som i år leveres af udvalgsformand Jens Hedegaard Kristensen. Så er stafetten givet videre til alle de forsamlede blomster- og plantesælgere som under det fælles tema Den globale vækst - en verden af planter vil forsøde tilværelsen og garanteret mange skyggekroge i nordjyske haver med nyt liv. Ud over planteverden byder Blomsterfestivalen os ind i børnehjørnet med kunstskolen for børn, dans både line, square og mave, ponyridning, moderne gymnastik, musik - både pop, jazz, kor, spillemænd, finale i sangkonkurrencen. Så mon ikke man finder en underholdningsaktivitet, der lige matcher ens humør eller behov. Og så kan man også i år begynde at se konturerne af det botaniske haveanlæg. Ganske vist er man blevet lidt forsinket af chefgartnerskiftet, hvor Ellen Ræbild nu har taget over efter Bjarne Jørgensen, men grovnivelleringen er på plads, så man kan få et godt vue ud over helheden.