Motionsidræt

Blot et klik fra motionen

Aalborg udvalgt til pilotprojekt med motion - også på nettet

Tidligere har Aalborg Kommune med projekt KRAM forsøgt at forbedre aalborgensernes form. Nu kommer DGI og DR også med et projekt.arkivfoto: AJS NIELSEN

Tidligere har Aalborg Kommune med projekt KRAM forsøgt at forbedre aalborgensernes form. Nu kommer DGI og DR også med et projekt.arkivfoto: AJS NIELSEN

AALBORG:Det kan være svært at finde tid og motivation til at trække i træningstøjet og jævnligt løbe en tur, svinge ketsjeren, gå til bold eller gymnastik. Men fra oktober giver DGI og DR i et pilotprojekt aalborgenserne nye og bedre muligheder for at komme den dårlige samvittighed og dårlige form til livs ved at tilbyde motion på både Internet og i træningslokalerne, når du har tid og lyst. Det er forventningen, at pilotprojektet i det nye år skal udbredes til hele landet, såfremt foreningslivet tager mod muligheden. Pulsen skal op Baggrunden er, at DR og Sundhedsministeriet er gået sammen om en indsats for at få pulsen op hos den del af befolkningen, som ikke er fysisk aktiv. Derfor er web-sitet ¿www.dr.dk/motion¿ oprettet for at give målgruppen mulighed for at dyrke motion på de tidspunkter, der passer ind i den travle hverdag uden, at man skal løbe fra kødgryderne eller favorit tv-serien. På internettet gives der mulighed for selv at sætte et program sammen, og der præsenteres øvelser, som også kan bruges i arbejdstiden. Der er gode råd og hjælp til at finde den sportsgren, som passer bedst til den enkelte, samt oplysninger om motionstilbud i nærområdet. Også i virkeligheden Indsatsen er nemlig ikke forbeholdt personer med hang til Internet, understreger projektleder Karen Balling Radmer fra DGI. En gang om måneden tilbyder DGI Nordjylland at motionere på et åbent hold med instruktører. - Det er øvelser, du kan genkende fra programmerne på web-sitet, men man er også velkommen til at møde op til fællestræningen uden at have set øvelserne på nettet. Det er på et niveau, så du kan være med, hvis du træder ind fra gaden, siger hun. Pilotprojektet slutter til december, og så venter en evaluering. Og holder forventningerne, fortsætter initiativet i det nye år i hele landet. - Vi forventer, at mange lokale foreninger har lyst til at skabe mulighed for, at folk mere åbent kan gå ind på motionshold en eller to gang om måneden uden at skulle deltage i noget fast. Vi vil så kvalificere instruktørerne til at tage mod folk, der kommer lige fra gaden. Der vil være tilbud alle de steder, hvor en eller to lokale foreninger melder sig. Vi håber, det vil sprede sig som ringe i vandet, siger projektlederen.