Lokalpolitik

Blot ti S-stemmer adskilte top 5

75 pct. af medlemmerne deltog, da syv kandidater skulle rangeres til kommunalvalget

SINDAL:Det var en snert afgørelse, da Socialdemokraterne i Sindal talte stemmerne op fra urafstemningen onsdag aften hos partiforeningens kasserer i Lørslev. Medlemmerne skulle rangerer de syv Sindal-kandidater, der skal optræde på den fælles S-liste ved det kommende kommunalvalg, og blot ti stemmer skilte topscoreren - Ivan Leth - fra May Britt T. Nielsen, der blev nummer fem. - Det var meget tæt. Og hvis nogle af kandidaterne havde fået lige mange stemmer, skulle vi have trukket lod, men det blev dog ikke nødvendigt, påpeger formanden for Socialdemokraterne i Sindal, Frank Nielsen. Øverste får først Dermed var det de helt små marginaler, der er med til at afgøre, hvem der rent faktisk bliver valgt til det kommende byråd i Hjørring. For da der bliver tale om listeopstilling, fordeles de krydser, som sættes ved partinavnet nedad, og de, som står øverst på listen, får først listestemmerne, hvis de har behov for det. Ivan Leth blev efterfulgt af Jens Ch. Larsen på 2. pladsen, skarpt forfulgt af henholdsvis Arne Boelt og Ole Eskesen. De sidste pladser blev besat af Morten Skaaning og Ricard Rask. Stemme-procenten ved urafstemningen kom op på 75,2 og der var 113 stemmeberettigede. På den fælles liste har S i Sindal fået tildelt pladserne 4, 8, 13, 19, 23, 29 og 34 - der er 35 navne på listen i alt. I går aftes holdt S i Sindal bestyrelsesmøde med kommunalbestyrelsesgruppen og tirsdag i næste uge skal valgprogram og den formelle kandidatliste blåstemples ved en fælles generalforsamling i Hjørring.