Aalborg

Blotter forfulgte ung kvinde i bil

En 34-årig mand blottede sig flere gange for en 28-årig kvinde på Vingårdsgade i Aalborg.

Den 28-årige kvinde kom cyklende ad Vingårdsgade tirsdag formiddag omkring klokken 10, da en Peugeot trillede op ved siden af hende. I bilen sad en 34-årig mand og onanerede, og der var ingen tvivl om, at det var meningen, at kvinden skulle se det, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Henrik Bech. Flygtede ind i opgang Den 28-årige kvinde blev utryg og flygtede ind i en opgang. Mens hun stod i opgangen kørte blotteren forbi tre til fire gange. Kvinden nåede at tage registreringsnummeret på bilen, og derfor kunne politiet ringe til manden og bede ham komme ind på politigården i Aalborg. Den 34-årige erkendte at have blottet sig, og bliver nu sigtet for blufærdighedskrænkelse, oplyser Henrik Bech.