Aalborg

Blotter opsøgte kvinde

AALBORG ØST: Ofret følte sig ikke voldsomt chikaneret, men af hensyn til børnene i kvarteret, valgte en yngre kvinde i går at anmelde en blotter, der var på spil i Aalborg Øst. Kvinden kom ved 11-tiden gående på Pontoppidanstræde, da en mand kørte op på siden af hende i en Mercedes-lignende bil. Han steg ud og blottede sig, ligesom han også forsøgte at tilfredsstille sig selv for øjnene af kvinden. Politiet kørte en runde i kvarteret, men blotteren var forsvundet, oplyser vagthavende. Manden beskrives som 30-40 år, bredskuldret, mørk i huden og udenlandsk af udseende. Bilens nummerplader begynder formentlig med "TJ", men politiet er ikke sikker på, at tallene er aflæst korrekt.