Blues i topklasse

Der er blues i topklasse på Skovsgård Hotel fredag aften, når der er koncert med Mud Morganfield fra USA og danske Peter Nande Band.

Mud Morganfield er søn af legendariske Muddy Waters. Mud voksede op hos sin mor. Selv om han som ung holdt lav profik rent musikalsk, var altid på en eller anden måde involveret i noget musikalsk på det personlige plan. Først for få år siden er han trådt frem i rampelyset. Årets danske bluesnavne i 2007 og i 2008 er blandt musikerne i Peter Nande Band, som står bag Mud på Skovsgård Hotel. Det er Peter Nande (Mundharpe og vokal), årets danske bluesnavn 2007, og Tim Lothar (Trommer), årets danske bluesnavn 2008. Desuden består bandet af Ronni Boysen (Guitar) og Magnus Lanshammar, svensk bassist på både akustisk og elektrisk bas. Brovst Musikforsyning, som er arrangør, lover rigtig klassisk Chicago Blues i aften i Skovsgård.