Bluesmand vil frem til rødderne

Verdenskendt bluesartist udvikler sin helt egen stil i Frederikshavn

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter flere end 25 år bag trommerne i bl.a. bluesbandet Lightnin' Moe, valgte Tim Lothar guitaren for at udforske den akustiske bluesmusik.

Den internationale bluesverden har for længst taget ham til sig, og anmelderne roser hans cd'er til skyerne. De seneste år har han også vundet flere prestigefyldte priser. Årets Bluesnavn 2008, Tim Lothar kan se tilbage på en helt fantastisk udvikling, siden han for fem-seks år siden skiftede instrument. - Efter flere end 25 år bag trommerne i bl.a. bluesbandet Lightnin' Moe følte jeg, det var tid til at dyrke sangen og guitaren for at udforske den akustiske delta blues, fortæller 41-årige Tim Lothar, mens han puster ud i lejligheden i Søndergade i Frederikshavn efter det seneste job i Portugal. På spisebordet ligger en kalender med aftaler om kommende job i bl.a. Frankrig, Ungarn, Luxembourg, Danmark, Spanien og Finland, for nu ruller det for Tim Lothar, der begyndte sin nye karriere med at købe en gammel guitar fra 1930'erne hjem fra USA. - Og så satte jeg mig ned og øvede som en sindssyg og hørte en masse af den gamle musik med bl.a. John Lee Hooker og ikke mindst Robert Johnson, fortæller Tim Lothar, mens en af hans guitarer, Mr. Kalamazoo, den mere end 70 år gamle guitar, også puster ud i et hjørne af stuen efter jobbet i Portugal. Tuesday is just as bad Det hårde arbejde med at lære sang, guitar og fodtramp blev belønnet, da han for knap fem år siden fik sit første job på en lille cafe i Århus. Tim Lothar var rystende nervøs for at skulle præsentere sin musik for et publikum. - Jeg fik lov til at spille gratis hver tirsdag i februar. Allerede om mandagen inden det første job, var jeg meget nervøs, husker Tim Lothar. Var mandagen en "Stormy Monday", så var tirsdagen lige så slem, i hvert fald til han trådte ind ad døren. - Jeg åndede lettet op, da jeg åbnede døren, for der var heldigvis ingen gæster. Senere på aftenen kom min gode ven og læremester, guitaristen Max Wulff, og to gæster - som gik igen, fortæller Tim Lothar og mindes, hvordan han langsomt blev mere tryg ved det hele. - Jeg opdagede ret hurtigt, at folk ikke kunne se, hvor nervøs jeg var, og pludselig en tirsdag kom der en gæst, som havde været der tirsdagen før, og så kunne det jo ikke være helt ringe, husker Tim Lothar, der blev mindre nervøs, efterhånden som han fik mere anerkendelse. Snart skulle karrieren tage et stort skridt frem. Cut to the bone Tim Lothar udgav sin første cd "Cut to the Bone" i 2006, og så fik han pludselig masser af roser fra anmeldere i hele Europa. Siden fulgte cd'en "In it for the ride" fra 2008 og endnu en cd "Two for the Road" i 2009 sammen med mundharpespilleren Peter Nande. - Den første cd "Cut to the bone" gav vind i sejlene og masser af anerkendelse, og i dag føler jeg mig faktisk næsten mere tryg på scenen end uden for scenen, for jeg elsker bare at spille min bluesmusik for et publikum - det giver mig et mentalt overskud, som jeg så forsøger at dele ud af igen, fortæller Tim Lothar, der hele tiden udvikler sin egen stil og søger sine egne rødder i blues'en. Og det er ikke kun en bevægelse tilbage, men også en udvikling fremad. - Jeg vil gerne være tro mod den oprindelige blues, delta blues'en, men jeg er ikke bluespuritanist og har ikke som mål at spille nøjagtige kopier af den originale delta blues, for der skal også være plads til min fortolkning, siger Tim Lothar om musikstilen, der opstod i floddeltaet ved Mississippi-floden i USA. Parchman Farm blues Omkring århundredeskiftet og i op i 1920'erne udviklede de sorte bluessangere deres helt egen delta blues, som havde rødder i generationers hårde levevilkår, fattigdom og straffe, som typisk skulle afsones i det umenneskelig statsfængsel Parchman Farm. Tvangsarbejde, ydmygelser, prygl var hverdagskost i deltaet. - Jeg er inspireret af navne som f.eks. Robert Johnson, Charley Patton og John Lee Hooker, som faldt jeg for med det samme, jeg hørte hans musik, fortæller Tim Lothar, som med en følsom vokal og solidt guitarspil efterhånden har fundet sin egen niche på den internationale bluesscene. - Nu er folk begyndt at ringe til mig for at tilbyde job, og jeg har fået en international booker. Det er lidt vildt, men også dejligt, når man har været vant til at skulle klare det hele selv. Selv om Tim Lothar har fået en international karriere, strømmer pengene ikke ind på kontoen. - At have et job som mit svarer nok lidt til at have sin egen lille virksomhed. Man tjener ikke ret meget, man skal lave alt selv, og selv stå for alle kontakter, og får så også selv hele fornøjelsen og har frihed til at disponere, mener Tim Lothar og erkender, at han i lighed med mange virksomhedsledere også er et ambitiøst konkurrencemenneske. - Jeg vil helst ikke optræde til et 9-tal eller et 10-tal. Jeg vil meget gerne gøre det endnu bedre. Hver gang. Og når jeg hører dygtige guitarister, vil jeg gerne være endnu bedre, erkender han og fortæller om årene i Århus, hvor der sidst i 80'erne og først i 90'erne var et frodigt bluesmiljø, som udviklede musikerne på kryds og tværs af bands og tilhørsforhold. - Det var sjove tider, for der var jævnligt jam sessions rundt omkring i byen på steder som Fatter Eskild, husker han og tilføjer, at udviklingen i Frederikshavn efter hans mening også er på vej frem. Going home - Alle forsøger at sparke mere liv i musikmiljøet. Der er gode signaler fra den nye formand for kulturudvalget, fra Det Musiske Hus og alle de andre musikere i kommunen, så jeg ser positivt på musikmiljøets og bluesmusikkens fremtid her i Frederikshavn, siger Tim Lothar, der efter barndomsår i Canada havde sine ungdomsår på Sjælland, inden han flyttede til Århus og nu altså senest til Frederikshavn. Hans mere private fremtidsdrømme omfatter økonomi til måske at købe et lille hus på egnen, så den lille familie på tre kan få mere plads, ro og sikkerhed i tilværelsen. Desuden drømmer han om en helt speciel længere rejse. - Jeg har aldrig været i Mississippi, for jeg har aldrig haft råd, men jeg kunne altså virkelig godt tænke mig at komme over og fornemme miljøet. Måske bare sidde på en stol ude på landet. Ved bomuldsmarkerne. Og bare mærke luften.